En varieret bane for begyndere der vil prøve en mere “rigtig” oplevelse med par 4 huller, niveauforskelle og tydelige afstandsvalg. Også god for let øvede der vil træne kort og mellemlangt spil.
Fakta om banen
- Antal huller: 9 (Par 3 + Par 4)
- Længste hul: 260 m
- Korteste hul: 58 m
- Samlet længde: 1270 m pr runde
- Banetype: Pay & Play
- Greenfee: Hverdag 135 kr. Weekend 185 kr.*
- Udstyr kan lejes: Ja
- Driving range: Ja
- Træningsområder: Putting, chipping og simulator
- Restaurant/café: Lukket ved besøg
- DGU-kort kræves: Nej
- Adresse: Skovnæsvej 9, 3630 Jægerspris
- Hjemmeside: fgk.dk
* Prisen giver adgang til at spille 2 runder, man skal bare informere personalet, så de kan registrere det.
* Pay & Play spillere er velkomne til at benytte driving range, chipping- og putting-område.
Sådan finder du banen
Frederikssund Pay & Play ligger ved Frederikssund Golfklub i Jægerspris i Nordsjælland, cirka 45 minutter fra København. Banen ligger i naturskønne omgivelser tæt på Roskilde Fjord.
Der er parkering ved klubhuset, og Pay & Play banen ligger i gåafstand fra både driving range og træningsområder.
Hvem banen passer til
En varieret bane for begyndere der vil udfordres af en mere “rigtig” oplevelse med par 4 huller, niveauforskelle og tydelige afstandsvalg. Også god for let øvede der vil træne kort og mellemlangt spil.
Banens karakter
Frederikssund skiller sig ud fra mange Pay & Play baner. Der er to par 4 huller og markante niveauforskelle, især på hul 6. Hullerne varierer fra helt korte 58 meter til solide 260 meter, og de første huller ligger i åbent terræn. Out of bounds spiller ind flere steder, især på hul 1, 6 og 7. Teeområderne er plastmåtter på træplatforme. Greens er hurtige, hårde og i god stand.
Banens 9 huller og længder
Hul 1 – Par 4 – 235 m
Hul 2 – Par 3 – 121 m
Hul 3 – Par 4 – 260 m
Hul 4 – Par 3 – 122 m
Hul 5 – Par 3 – 101 m
Hul 6 – Par 3 – 98 m
Hul 7 – Par 3 – 137 m
Hul 8 – Par 3 – 58 m
Hul 9 – Par 3 – 138 m
Hul-listen viser tydelig variation i både længde og slagtyper.
Find golfkørekort nær dig
Skriv dit postnummer - så sender vi forslag til begynderforløb og golfkørekort i dit område.
Se muligheder nær migGratis og uforpligtende.
Spiloplevelse
Det er en sjov og lærerig bane. De to par 4 huller giver begyndere mulighed for at spille længere huller uden pres. Hul 6 er kort, men har stor niveauforskel og skjult flag. Hul 9 har udslag højt oppe og giver flot overblik. Out of bounds gør flere huller tekniske, især på hul 1.
Vi mistede enkelte bolde langs OB på hul 1, men ellers er roughen mild, og bolden kan normalt findes. Greens var hurtige og i god stand. Ved vores besøg i november var der ingen pres bagfra.
Navigation og sikkerhed
Det er let at finde næste tee. Skiltningen er tydelig nok. Banen er dog delvist kompakt, blandt andet ved tee 1 og tee 6, hvor udslag ligger tæt og er beskyttet af net. På enkelte huller slår man tæt forbi andre tees og greens. På travle dage kræver det opmærksomhed.
Banen bærer præg af at være udvidet over tid, med enkelte teesteder der har nye afstandsangivelser. Klubben har en tydelig etikette-sektion på deres hjemmeside, hvilket hjælper begyndere med forventningsafstemning.
Træningsfaciliteter
Driving range, stor puttinggreen, chippingområde og simulator. Alt hvad begyndere har brug for til opvarmning og kortspilstræning. Restauranten var lukket ved vores besøg.
Pris og værdi
135 kr. på hverdage og 185 kr. i weekenden. Man får en varieret og lærerig runde med både par 3 og par 4, gode greens og tydelige udfordringer. Oplevelsen matcher prisen.
Højdepunkter
- To par 4 huller på en Pay & Play
- Markante højdeforskelle
- God variation i længder
- Greens i fin stand
- Udslaget på hul 9 fra høj tee
Vær opmærksom på
- Out of bounds spiller ind flere steder
- Nogle udslag og tees ligger tæt
- Teeområder er måtter
- Kan være presset med ventetid på travle dage
- At du kan ikke spille 2 runder uden først at informere personalet
Konklusion
Frederikssund Golf Pay & Play er en af de mest varierede Pay & Play baner på Sjælland. To par 4 huller, niveauforskelle og god greenkvalitet giver en oplevelse der føles mere som en lille 9 hullers bane end klassisk par 3 Pay & Play. Layoutet er tæt enkelte steder, men helheden er stærk og klart et besøg værd.
Samlet vurdering ★★★★☆
Oplevelse: ★★★★☆
Sværhedsgrad: ★★★★☆
Begyndervenlighed: ★★★☆☆
Værdi for pengene: ★★★★☆

