Find pay and play baner nær dig – med ærlige anmeldelser
Her finder du Pay and Play baner i Danmark, som vi selv har besøgt og anmeldt. Formålet er at gøre det lettere at finde en bane, der passer til dit niveau – uanset om du er ny eller bare vil spille en afslappet runde uden medlemskab.
I anmeldelserne vurderer vi blandt andet begyndervenlighed, banens kvalitet, spiloplevelse og value for money.
Sammenlign alle Pay & Play-banerSortér efter pris, bedømmelse, længde, område og niveau.
Her er de baner, vi har besøgt og anmeldt. Klik dig ind og se, hvem banen passer til, hvor lang den er, og hvad der trækker op og ned. Vi er i gang med at dække hele Danmark – og er lige blevet færdige med at anmeldelse alle baner i Nordsjælland, og begyndt på banerne i Hovedstadsområdet.
Ishøj Golf Pay & Play har nogle af de flotteste greens, vi har oplevet på en Pay & Play-bane. Banen er velholdt og varieret, men det åbne landskab, manglen på tydelige signaturhuller og den høje pris gør helhedsoplevelsen lidt anonym.
Solrød Golf er en varieret 18-hullers Pay & Play-bane med par 3, 4 og 5, flotte fairways og spændende doglegs. Greens og bunkers er slidte, men banen giver mange timers rigtig golf og usædvanligt god værdi for pengene.
CGC Vallensbæk Pay & Play er en varieret bane med velholdte greens og hullængder op til 260 meter. Banen er spillemæssigt begyndervenlig, men det tætte layout og flere uoverskuelige spillelinjer kræver ekstra opmærksomhed.
Værebro Pay & Play er en kuperet og varieret par 3 bane med gode længder og flotte greens. Banen kan spilles af alle niveauer, men spiloplevelsen afhænger i høj grad af tempoet på banen.
Smørum Pay & Play er en begyndervenlig par 3 bane med gode faciliteter og fine greens. Banen er tryg at spille og har et par stærke huller, men mangler variation og kan føles lidt ensformig over en hel runde.
Ølstykke Golf er en åben og varieret Pay & Play bane med gode greens og fair priser. Banen er stadig under udvikling og har et lidt rodet layout med enkelte sikkerhedsudfordringer, men kan spilles af både begyndere og let øvede.
Passebækgaard Pay & Play er en lang og varieret 9-hullers bane med både par 3, 4 og 5. Den kræver længde, men er tilgivende med brede fairways. Oplevelsen minder om en rigtig golfbane, og især hul 3-5 skiller sig ud.
Helsingør Golf Clubs par 3 bane er en flot og varieret bane med små, hurtige greens og gode udfordringer. Den egner sig til begyndere og let øvede, men kræver præcision.
Den bedste par 3 bane i Nordsjælland i 2026.
Hørsholm Pay & Play er en kort pitch & putt-bane, der egner sig godt til begyndere og træning i de korte slag. Banen var ved besøget præget af vinteren, men kan være en fin og billig måde at prøve golf på eller få lidt spil i kroppen.
Nivå Golf Toftegård Pay & Play er en lang og krævende 9-hullers bane med både par 3 og par 4 huller. Banen belønner det lange spil, kan spilles fra tre tee-steder og er et godt næste skridt fra par 3 baner – især til vinterprisen.
Nivå Golf Par 3 Pay & Play er en begyndervenlig 9-hullers par 3 bane med små greens og fokus på præcision. Hul 7 og 9 giver ekstra udfordring med vand i spil, og greenfee inkluderer adgang til træningsfaciliteter.
Gilleleje Golf Pay & Play er en kort, kuperet par 3 bane med 5 huller, hvor især hul 3, 4 og 5 giver en rigtig sjov udfordring med niveauforskelle og vand i spil.
Banen er bedst for helt nye spillere, juniorer og spillere der vil slå et par rolige slag uden krav om lange carry-slag – bortset fra hul 6 som udfordrer med vand.
Banen er ideel for begyndere, juniorer og familier med korte, overskuelige huller. Let øvede kan træne korte jern. Med kun 6 huller er banen bedst til korte runder eller træning, ikke som fuld 9-hullers oplevelse.
En varieret bane for begyndere der vil prøve en mere “rigtig” oplevelse med par 4 huller, niveauforskelle og tydelige afstandsvalg. Også god for let øvede der vil træne kort og mellemlangt spil.
En kort og varieret par 3 bane for begyndere, juniorer, familier og let øvede spillere der vil træne præcision, bunkerspil og korte jern. Banen har tydelige udfordringer uden at føles straffende.
Pay & Play gør det muligt at spille golf uden medlemskab og uden DGU kort. Du betaler greenfee og kan gå direkte ud på banen. Det er den letteste måde at komme i gang med golf på.
Banerne varierer meget. Nogle er korte par 3 baner, mens andre er længere 9-hullers baner med par 4 og par 5. Derfor giver det mening at vælge en bane, der passer til dit niveau – især hvis du er ny.
Sådan vurderer vi banerne
Alle baner vurderes efter samme model, så du nemt kan sammenligne dem:
Banens kvalitet – stand på tees, fairways og greens samt hvor spilbar banen er for begyndere
Sikkerhed og flow – tydelig skiltning, sikre overgange mellem huller og godt tempo i spillet
Spiloplevelse – variation, layout og om runden føles sammenhængende
Sværhedsgrad – om banen er fair i forhold til niveau
Faciliteter – træningsområder, parkering og generel oplevelse
Value for money – hvad du får for prisen
Den samlede vurdering (0–5) bygger på alle punkterne, og i hver anmeldelse kan du se, hvad der trækker op og ned.
Hvem er Pay & Play for?
Pay & Play bruges af mange forskellige spillere.
Begyndere kan lære spillet i rolige omgivelser uden pres. Let øvede kan spille korte runder og få flere gentagelser. Erfarne spillere bruger ofte banerne til at træne det korte spil.
Det gør Pay & Play til en fleksibel måde at spille golf på, uanset niveau.
Få styr på regler og etikette før du spiller
Når du har fundet en bane, der passer til dit niveau, er det en god idé at have styr på de vigtigste regler og etikette.