Golf-ordbog

21. oktober 2025

Kort forklaring af centrale golfudtryk for begyndere.
Savner du nogle ord, så skriv gerne til [email protected]


Udtryk Forklaring
A
Address Din opstilling til slaget – stance, greb og køllehoved placeret bag bolden.
Airshot Du svinger, men rammer slet ikke bolden. Slaget tæller alligevel.
Albatros Tre slag bedre end par.
Alignment Retning du sigter. Kroppen og køllelinjen skal pege samme vej mod målet.
Approach Slag ind mod green med mål om at lande på green.
B
Backspin Rotation baglæns som får bolden til at stoppe eller trække tilbage på green.
Backswing Første del af svinget, hvor du fører køllen væk fra bolden.
Banan-slag (slice) Boldbane der starter lige og skruer kraftigt udad.
Birdie Ét slag bedre end par.
Bogey Ét slag dårligere end par.
Bounce Den buede underside på en wedge, der hjælper køllen til ikke at grave sig ned i sand eller rough.
Break Den retning og kurve et putt tager på grund af hældning på green.
Bunker Sandforhindring på banen – kræver særligt slag.
C
Carry Afstanden bolden flyver i luften før første nedslag.
Chip Kort slag tæt på green med lav flugt og rul mod hullet.
Chipping green Træningsgreen til chip og korte indspil, typisk med hul og flag.
Course rating Banens sværhedsgrad for en scratchspiller.
Course handicap Antal tildelte slag du får på en bestemt bane.
D
Divot Stykke græs/jord du slår løs. Læg det tilbage og tramp til.
Dogleg Hul der knækker i en bue (venstre eller højre).
Draw Kontrolleret kurve der bevæger sig mod venstre (for højrehåndsspiller).
Drive Slaget fra tee med driver eller anden kølle på par 4 og par 5 huller.
Driver Køllen med størst hoved og lavest loft – bruges fra tee.
Drop At sætte bolden i spil igen efter fx hazard, ifølge reglerne.
Duff-slag Meget dårligt slag hvor bolden næsten ikke flyver nogen steder.
E
Eagle To slag bedre end par.
Etiquette Golfens uskrevne regler om tempo, hensyn, sikkerhed og opførsel på banen.
F
Fairway Det klippede område mellem tee og green.
Fade Kontrolleret kurve mod højre (for højrehåndsspiller).
Fat shot Du rammer jorden før bolden – den går kort.
Flop shot Meget højt, blødt slag med wedge der skal lande hurtigt og rulle minimalt.
Flex Skaftets stivhed. Hurtigere sving kræver stivere skaft.
Fore! Advarselsråb når en bold kan ramme nogen.
Forgiveness Hvor tilgivende en kølle er ved fejlslag.
Fourball To spillere på hvert hold spiller hver sin bold. Bedste score på hullet tæller.
Foursome To spillere på hold slår skiftevis til samme bold.
G
Gimme Et meget kort putt, som modstanderen giver uden at du behøver slå det.
GIR Green in Regulation – på green med to putts tilbage til par.
Green Det korte græs omkring hullet hvor du putter.
Greenfee Betaling for at spille banen uden medlemskab.
Greenkeeper Personen eller teamet der har ansvaret for at pleje og vedligeholde banen.
Greensome Begge spillere slår ud, vælger den bedste bold og slår derefter skiftevis.
Grip 1) Selve grebet på køllen. 2) Måden du holder på den.
H
Handicap Et tal der viser din spillestyrke i forhold til en scratchspiller. Bruges til at udligne forskelle i niveau.
Hook Bold der drejer voldsomt venstre (for højrehåndsspiller).
Hybrid Kølle mellem jern og wood – nem at slå.
I
Impact Øjeblikket hvor køllehovedet rammer bolden.
Iron (jern) Kølle med metalhoved, brugt fra fairway eller rough.
L
Lay up Bevidst at slå kort af en fare for at undgå risiko og få et nemmere næste slag.
Lie 1) Vinklen mellem skaft og sål. 2) Hvordan bolden ligger i græsset.
Loft Vinklen der bestemmer boldens højde. Mere loft = højere slag.
M
Marker Spiller der fører og godkender din score i en tællende runde.
Matchplay Hulspil – hvert hul er en kamp for sig.
Mulligan Uofficiel “prøve igen”-bold. Ikke tilladt i reglerne.
N
Netto score Din score efter handicap er fratrukket.
O
OB (Out of bounds) Ude af banen – straf: slag + afstand.
P
Par Antal slag en god spiller forventes at bruge.
Penalty area Område med straf, fx vand eller markeret hazard. Du får strafslag hvis du går ud derfra.
Pitch Kort slag med høj boldflugt og lidt rul.
Pitchmark Mærke på green fra boldens nedslag – skal repareres.
Punch shot Lavt, kontrolleret slag, ofte brugt i vind eller under træer.
Pull Bolden flyver lige, men starter og bliver ude til venstre for målet (for højrehåndsspiller).
Push Bolden flyver lige, men starter og bliver ude til højre for målet (for højrehåndsspiller).
Putt Slag med putteren på green.
Putter Køllen du bruger på green – lav loft.
R
Rough Område med højt græs ved siden af fairway.
S
Sand save At lave par (eller bedre) efter et slag fra bunker.
Scramble Holdformat hvor man spiller videre fra bedste bold.
Shank Bolden rammer hosel i stedet for slagflade – bolden skyder skråt ud.
Slice Bolden skruer kraftigt udad mod højre (for højrehåndsspiller).
Stance Din fodstilling i adressepositionen.
Strokeplay Spilleform hvor alle slag tælles.
Sweet spot Det optimale punkt på slagfladen for bedste kontakt.
T
Tee Startsted for hvert hul, eller det lille stativ bolden står på.
Tee shot Første slag på et hul fra tee.
Thin Du rammer bolden for højt på slagfladen – flyver lavt og hårdt.
Toppe bolden Du rammer boldens øverste del, så den ruller eller flyver lavt og ukontrolleret.
Twosome To spillere der spiller sammen som en gruppe eller et hold.
U
Up and down Chip + putt i hul fra kanten af green – redder par eller bogey.
W
Wedge Kort jern med høj loft – bruges til korte slag.
Whiff Du svinger og misser bolden helt. Slaget tæller alligevel.
Y
Yips Nervøs, ukontrolleret bevægelse ved korte slag eller putts.

Anbefalede artikler