Hvor langt bør man kunne slå bolden?

27. oktober 2025

Det er næsten umuligt at stå på driving range uden at sammenligne sig med spilleren i nabobåsen. Golfere elsker at måle længde. Men sandheden er, at det ofte siger langt mindre om niveau end man tror. Det vigtigste er ikke, hvor langt du slår – men om du kender dine egne gennemsnitsafstande og kan bruge dem klogt på banen.

Min egen erfaring med “power-slag”

Jeg har selv været dér. Jeg kunne slå mit 8-jern omkring 150 meter, men jeg brugte 100 % power i næsten hvert sving – og min succesrate var lav. Jeg jagtede længde, ikke kontrol. Nogle slag sad perfekt, men alt for mange fløj til højre, venstre eller kort. Efter en rygskade lærte jeg på den hårde måde, at mindre kraft og mere rytme giver bedre resultater. Det er ikke fart, men teknik og timing, der afgør længden – og præcisionen.

Gennemsnitlige længder

Her er en oversigt over gennemsnitsafstande for tre typer golfspillere. Tallene er vejledende.

Kølle Begynder (HCP ~20) Erfaren amatør (HCP 5–10) Professionel (HCP 0)
4-jern 160 m 190 m 203 m
5-jern 150 m 175 m 183 m
6-jern 140 m 165 m 169 m
7-jern 130 m 155 m 163 m
8-jern 120 m 145 m 152 m
9-jern 110 m 135 m 142 m
Pitching Wedge 95 m 120 m 129 m
Gap Wedge 85 m 110 m 115 m
Sand Wedge 70 m 95 m 96 m
Lob Wedge 55 m 75 m 79 m

Længde er ikke alt

Selvom det er sjovt at sammenligne længder, er det sjældent dér du forbedrer din score mest. Du henter langt flere slag ved at kende dine faktiske afstande og bruge dem strategisk. Præcision, kontrol og føling er vigtigere end rå kraft.

  • Præcision: At placere bolden det rigtige sted giver flere chancer for at score lavt.
  • Kontrol: At kunne styre slagets højde og retning gør dig langt mere konsekvent.
  • Spin og stop: At få bolden til at stoppe hurtigt på green sparer dig for mange ekstra puts.

Sådan finder du dine reelle længder

Vil du kende dine egne tal, så brug denne simple metode, som er forklaret endnu bedre her:

  1. Slå 10 bolde med hver kølle på driving range.
  2. Fjern de 3 dårligste og 3 bedste slag – tag gennemsnittet af de 4 midterste.
  3. Notér dine resultater, og brug dem som reference i dit spil.

Det kræver lidt tålmodighed, men det giver en kæmpe gevinst i spillet. Når du kender dine faktiske afstande, undgår du at vælge “for meget kølle” og gå for langt – et af de mest almindelige amatør-fejl.

Det korte spil redder scoren

De fleste slag, du taber på en runde, sker ikke fra tee – men fra 100 meter og ind. Når du kombinerer realistisk længdeforståelse med træning i det korte spil, begynder resultaterne at vise sig. Det er her, du virkelig henter slag – kun overgået af din puttertræning.

Læs også

Kort sagt: Det handler ikke om at slå hårdt – men om at slå klogt.

Anbefalede artikler